mandag den 18. januar 2010

Ironman træningslejr

Ømme stænger og arme er resultatet på Ironmangruppens første weekend træningslejr!

Planen var at være på Møn, men Kong vinter ville noget andet. Derfor holdte vi træningslejren i Københavnsområdet og brugte de faciliter, vi har her.

Lørdagstræningen bød på 3 pas: 2timers knaldhård spinning i Hillerød Fysioterapi. Hillerød fysioterapi har et anderledes koncept, hvor cyklerne er bygget op som enkeltstartscykler, og man kan konstant se hvor meget watt, du træder. Meget brugbart for træning til de 180km cykling på Ironman distancen. Derefter svømning i Team Danmark svømmehallen i Hillerød, for så at slutte af med en god løbetur.

Søndag startede vi dagen med svømning, ca. 3000m med intervaler. Vi svømmede i Bellahøj svømmehal, hvor bassinet er 50m fremfor 25m som normalt. Noget der kunne mærkes i de i forvejen trætte arme.
Om eftermiddagen stod den på "TrailRun". Løb både med og uden langrendsstave som foretages i skoven på knolde, bakker og buskads mm. Super fedt løbekoncept, som virkelig får en op i det røde felt.

Så alt i alt en hård men fed weekend. Alle deltagere er stadig super motiveret og gir den virkelig gas. Gruppen mødes igen i februar til fælles træning og ellers har alle deltagere individuelle kost- og træningsvejledning undervejs fra Sport-DK.

Se alle billederne fra træningslejren på vores Facebookgruppe.

Jesper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar