Sagt før... dog i en lidt anden kontekst!!
Men ikke desto mindre så er min drøm en forestilling om et speedskating Danmark, der fungerer med et struktureret talentarbejde, fælles mål og bedre samarbejde.
I april måned har jeg været mere end halvdelen af dagene væk til stævner i Frankrig, Tyskland og Holland. Stævnerne er indgået som udtagelses løb for at blive udtaget til landsholdet, der skal køre EM til sommer. Desuden har det været et tilbud til talentruppen om at komme til udlandet og få noget løbserfaring.
Denne måde at gøre tingene på bygger på en gammel ide om at give tilbud til alle skatere, der indgår i talenttrup og bruttotrup om at komme til løb, hvor der fra unionens side er arrangeret transport, mad og overnatning. Dette er et unikt system i Europa!!! VI ER RENT FAKTISK PISSE FORKÆLET I DANMARK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Men desværre så er det begyndt at gå den anden vej for disse ture. Der er gået inflation i at arrangere privatture til samme stævner udenfor DRSUS økonomi, så man måske kan spare lidt her og der. Desværre betyder det så at busturene er i fare for at blive aflyst og at ingen skatere rent faktisk kommer med...... Man har ikke mere tiltro til de trænere, der er med og vælger istedet privattrænere....
Alle disse ting gør, at jeg frygter for vores elitespeedskating, hvis disse tendenser fortsætter!!
I søgen efter hurtig succes og sparede penge, udrydder vi hele det fundament som god talenttræning skal bygge på! Det store perspektiv på dansk speedskating er forsvundet....
Min drøm om dansk speedskating kan bedst beskrives med historien om de tre stenhuggere:
"Tre stenhuggere knokler alle hårdt i varmen. En forbi passerende stopper op og spørger dem, hvad de laver. Den ene stenhugger svarer: Jeg hugger sten. Den anden siger: Jeg tjener til det daglige brød. Den tredje svarer: Jeg er med til at bygge en katedral!"Det handler om fokus!! Vi er en individuel sportsgren, men derfor er der ingen grund til at være egoister....
Hvis ikke folk kan se det store perspektiv med talentarbejdet og ikke har tiltro til systemet, så kommer vores sport aldrig til at blive større, og vi vil blive ved med at være en lille nation i skøjtesporten.
Dette kræver selvfølgelig ændringer fra forskellige sider. Trænere skal videreuddannes, kommunikation træner til træner og træner til skatere/forældre skal forbedres, forældre skal overbevises om vigtigheden af talentarbejdet og ikke mindst have tiltro til det store stykke arbejde, der allerede bliver lagt i talentarbejdet.
Nu må det ikke opfattes som, at jeg skylder skylden på nogen!!! Absolut ikke... Alle parter er med til at skabe problemet, inklusiv mig selv som træner, men problemet er der!! Og hvis vi ikke får gjort noget ved det, vil fremtiden for det danske talentarbejde se sort ud, og i værste fald vil det store stykke arbejde, der allerede laves minde mere om historien om Sisyfos:
"I Hades er Sisyfos igang med at skubbe en kæmpemæssig sten op ad en bakke. Lige før han når toppen, smutter stenen fra ham, og han må begynde forfra til evig tid"
Jeg har kørt flere marathons på rulleskøjter, men det her det var det fedeste og hårdeste, jeg nogensinde har prøvet!!!
og strække maven ud. Efter pausen var kramperne der stadig, men jeg kunne holde ud at gå/lunte med krum ryg:) Oven i det begyndte min venstre storetå at gøre hammer ondt, hvilket resulterede i 5km med krum ryg, haltende med museskridt, lidt a´la klokkeren fra Notre Damme!
