15. august.
Kl. 04.30:
Vækkeuret ringer. Forbløffende nok har jeg haft en fantastisk nattesøvn uden afbrydelser, så jeg føler mig egentlig godt udhvilet. Dagens morgenmad adskiller sig ikke egentlig ikke fra en normal hverdag, en skål müsli med A38 og lidt frugt. Der er loadet nok de sidste par dage, så har fået den energi indenbords, jeg har brug for. Og en for stor morgenmad, vil måske bare give maveproblemer senere på morgenen. Til gengæld byder morgenen på hele to store espresso. En god taktik, der resulterer i hele tre toiletbesøg inden svømmestart, og en mave der er fuldstændigt tømt.. Ulækkert.. tja..men nødvendigt for at undgå de store toiletbesøg midt under konkurrence.
Kl. 05.25:
Tid til afgang. Nerverne er så småt begyndt at kunne mærkes. Alt er pakket, men alligevel skal tingene lige tjekkes to gange ekstra. Alt udstyret blev afleveret aftenen før, så skal blot have våddragt og det mest nødvendige med. Har klargjort drikkedunke hjemmefra, som også kommer med.
Pakket og klar. Fordelen ved at bo tæt på, er at jeg blot kan tage toget til start. MEN nej. første fejl: dårlig planlægning. Toget går først 6.20!! Panik. Skynder mig hjem igen, henter min pung og finder den første taxa, der lige har sat en ung mand af på vej hjem fra byen. Får mig en hyggelig snak med taxachaufføren, der tydelig vis intet ved om triatlon, men hellere vil snakke fodbold. Sjovt nok, får det panikken til at falde og nerverne kommer på plads igen.
Kl. 06.00:
Ankomst til svømmestart. En atmosfære af spænding, nerver, glæde og en sjov lugt fra toiletterne kendetegner startområdet. Folk er glade og nervøse på samme tidspunkt. Møder forskellige folk jeg kender. Alle får en kæmpe krammer, en slags mand til mand respekt. Vi har alle kæmpet og drømt om det samme mål i så mange måneder, og nu står vi her. Krammet giver udtryk for "du er satme sej, i dag er dagen, du bliver IRONMAN".
ØV. skybrud over København hele natten. Alt vores cykeltøj, som lå i poser, er drivvåde. Det stativ, der holdt dem sorteret er væltet i løbet af natten. Så skal finde min pose blandt de mange tusinde. Finder den og ja, det er vådt.
Kl. 06.45:
Jørgen Leth holder inspirationstale på engelsk. Jeg holder meget af Jørgen Leth, men til netop denne dag tror jeg ikke, jeg var ene om, at en udskiftning med Jørgen Leth til fordel for "Eye of the Tiger" på repeat ville være helt på sin plads.
Kl. 07.00:
Første start går. Profferne starter.. Jeg går på potten for en sidste gang.
Kl. 07.30:
Våddragten er på, brillerne klar, hætten på.. Jeg er så klar! Om 5 min bevæger jeg mig ud på en lang rejse sammen med 1500 andre mænd og kvinder. 10 min mellem hver startgruppe, jeg står i sandet på Amager strandpark, møder en jeg kender, der ligesom mig er spændt op i en våddragt. Kan ikke huske vedkommendes navn, og har ikke set ham i 5 år, men han får sgu også en kræmmer.
Svømningen:
10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 BAAANG!!!!! Så er det nu.. Er ydmyg, er ikke den bedste svømmer, så starter bagerst til højre i feltet. Det viser sig dog at være en god ide. 200m ligeud og så til højre om bøjen. Min ydmyghed har gjort, at jeg ikke har haft en eneste slåskamp i vandet og kan svømme i min egen bane konstant, og da jeg valgte at svømme til højre for feltet, kommer jeg let rundt om bøjen, hvor mange andre må stoppe op. Så på bare 200m ligger jeg allerede i midten af feltet.
3600m endnu.. Det er nu der skal rytme på. Kommer ind i et godt tempo, finder mig nogle personer som jeg jagter. ØV.. Mine briller er utætte!!! Kun efter 1000m, må jeg træde vande, og tømme brillerne for vand. Det må jeg desværre gøre endnu tre gange. Endnu en begynderfejl, køb aldrig nye svømmebriller dagen før.
Kun 500m endnu, bliver overhalet af de forreste fra feltet bag os. Det går satme stærkt. Oplever også at blive svømmet over af en, mit blik møder hans, og kan bare se der står skrevet " flyt dig kammerat" i hans øjne. Jeg lader allerede op til cyklingen, og sender onde tanker tilbage "I´ll get you on the bike!"
Op af vandet, en sjov følelse med landjord under fødderne. Svømmetiden bliver 1t, 15min. Bedre end forventet, jeg er tilfreds. Hurtig ind og skifte til det våde cykeltøj. Er i godt humør, joker lidt med en medkonkurrent, "nå skal du også ud at cykle".. Ha ha.. Endorfiner gør en så ufattelig sjov.
Cyklingen:
Op på cyklen, så alene i skiftezonen to punkteringer. Vejene er våde, det regner lidt, får allerede dystre tanker om punkteringer og frygter det værste. Tænk positivt Jesper, positivt! Ud og træd i pedalerne!
Første time flyver af sted. Har respekt for distancen, så ved ikke helt hvordan jeg skal lægge ud. Jeg finder dog et godt tråd, finder en god spiserytme. Jeg er i gang, bare fortsæt i bøljen og det gode tråd. 60km tiden ser lovende ud, håber jeg kan holde den. 90km, wow, er flyvende! Håber ikke jeg har lagt for hårdt ud, men tiden er til under 5 timer. Jeg kan og skal holde den!
145km.. PIS, krampe i inderlåret! Jeg må køre lidt med kun det højre ben. Kramperne fortsætter, og de sidste 30 km bliver skiftevis med god fart, kørsel kun med højre ben og nogen gange helt stop. ØV ØV! Jeg må se sub 5 timer drømmen forsvinde, jeg kan ikke bibeholde farten. Kramperne tager for meget af farten. På vej ind mod Københavns centrum. Der er folk overalt, det er fedt! Da jeg har taget farten lidt af cyklen, føles benene sjovt nok friske efter de 180km, og jeg glæder mig ligefrem til ikke at skulle sidde på sadlen mere.
Tiden bliver 5t 11min. Lidt under 35 km/t i gennemsnit. Jeg er tilfreds men også lidt ærgerlig. Jeg havde mere i mig!
Løb:
Løbetøjet på, godt skift! Dog møder jeg en, jeg kender igen, og dum som jeg er bruger jeg tid på at snakke med ham. Han har det godt, dejligt at høre. Afsted Jesper, shit, taber brillerne må løbe tilbage efter dem. Arh, de er gået i stykker, så løber med dem i panden på alle 42km.
800m, får hold i lænden.. AV, kan slet ikke løbe. Er det virkelig sådan min IRONMAN skal ende? Går 500m i mens jeg laver diverse rygøvelser. Må ligne noget der er løgn, imens jeg bevæger mig med min gangede gangart. Er dog ikke den eneste, det er en trøst.
1500m, yes kan løbe igen!! Jeg i gang.. maraton here I come! Tre runder á ca. 14km. Første runde går okay trods mine rygproblemer. Der er publikum overalt, det er sindsygt. Møder adskillige jeg kender undervejs, super opbakning. Får gode råd fra min gode ven Troels Bünger "du skal bare finde en rytme". Tak Troels!
Runde to. Kvalme og ondt i maven, det gør ondt nu, og der er langt hjem! Jeg bliver nød til at gå lidt. Jeg føler jeg har en fodbold i maven. Al det sukker og for lidt salt får skylden. Jeg er fuldstændig oppustet, men må løbe videre. Opbakningen er stor blandt publikum, det skal nok gå! Det ene ben foran det andet, sådan. Det kører igen. Ny rytme for overlevelse: løb mellem hvert depot, gå gennem depotet og få fyldt op, en våd svamp i hovedet, og så af sted igen. Det fungerer!
Runde tre. Sidste runde, en følelse af træthed og ivrighed om at komme i mål starter i hele kroppen. Jeg kan mærke målet komme tættere. Det er min æresrunde, 10 måneders træning når sit klimaks om bare få minutter. Havde jeg haft tid, ville alle fra publikum få en krammer. Opløbsstrækningen, jeg er i hopla! Ingen smerte, ingen kvalme, alt er glemt. Jeg er i mål, ser min familie, min kæreste får et kys. Kommer ind på den røde løber, laver mågen: Udstrakte vinger, flyver fra side til side, målstregen nærmer sig, publikum klapper.
Alt står stille, jeg er krydser linjen, jeg er i mål, JEG ER EN IRONMAN!
Løbetid: 3t 52min
Total tid: 10t 26min
Sådan brugte jeg min 15. august 2010. 10 måneders træning til en enkelt dag, og det var det hele værd! Næste år tager jeg udfordringen op igen. Der er målet ikke bare at gennemføre, men at komme under 10 timer!
Jesper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar